Stairs to go up

Sådan får du mere motion i hverdagen

Posted by

Selvom samfundet har mere og mere fokus på sundhed og motion, så er det altså ikke alle, der har tiden eller overskuddet til både at spise sundt, gå på arbejde, hente børnene og dyrke crossfit fem gange om ugen. Men da det er uundgåeligt, at motion er en vigtig del af hverdagen og samtidig er med til at give dig overskud, så er det altså en god idé at dyrke det engang imellem. Du kan altså nemt dyrke mere motion i hverdagen bare ved at lave om på nogle få vaner eller ved at ændre lidt på dine rutiner. Så hvis du savner mere motion i hverdagen, men ikke mener, at du har tiden eller overskuddet til at spurte hen i fitnesscenteret flere gange om ugen, skal du læse med lige her, hvor vi kommer med nogle gode råd til, hvordan du får mere motion i hverdagen blot ved at omlægge dine rutiner.

Tag cyklen og trapperne

En af de nemmeste måder at få motion på er ved at tage trapperne i stedet for elevatoren. Ude i det offentlige rum kan man hurtigt komme ud for, at man skal tage valget mellem trapperne og elevatoren. Selvom det føles uoverskueligt at skulle tage trapperne op til 6. sal, så udnyt situationen, og få den motion, det vil give netop at tage trapperne. Hvis man ønsker mere motion i hverdagen uden at skulle bruge ekstra tid på det, så er det altid en god idé at vælge alternativet til den nemme løsning.

Hvis du samtidig er en af de heldige, der ikke bor et væld af kilometer væk fra din arbejdsplads, vil en af de nemmeste måder at få såkaldt ’gratis’ motion på være at tage cyklen i stedet for bilen. Bare det at cykle få kilometer hver dag vil helt sikkert bidrage til dit energiniveau og gøre dig mere klar til at komme igennem den lange arbejdsdag. Generelt vil det være en god idé at prioritere at tage cyklen i stedet for bilen, de gange hvor det kan lade sig gøre. Det kan for eksempel dreje sig om, når børnene skal hentes fra skole eller børnehave, eller når du skal ud og handle. Husk også på, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning!

Tænk i alternativer

Ofte handler motion om at gøre små ting til en vane. Rigtig mange mennesker slapper for eksempel især af, når de kommer hjem, kaster sig på sofaen og tænder for fjernsynet. Her vil det være en god idé måske at gøre det til en vane at gå flere ture, eventuelt i smuk natur, som altså også kan føles lige så afslappende som det at ligge og koge på sofaen. Det er bare med at tænke i alternative baner og ikke vælge den nemme løsning hver gang. På den måde kan du lynhurtigt få dannet en ny vane, som er sund for både krop og sjæl, uanset om det er at tage trapperne eller cyklen i stedet for bilen. Men selvfølgelig er det også okay at smide sig på sofaen engang imellem!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *